I dag var der match. Vi skulle spille med Marianne og Chryril fra Vejle kl. 9.04. Det var koldt her til morgen og solen havde svært ved at komme igennem. Vi havde en trøje på indtil hul 6 hvor vi igen kunne spille i tshirt.
Dagens hul 12.
Vi havde en hyggelig runde uden den store score. Kl 16 var der præmie overrækkelse henne på 19. Det blev til en klappe præmie idet jeg kun kom ind med 30 point og Erika med 29. I aften henter jeg pizza til Erika og mig. Resten af aftenen er ren hygge og i morgen holder vi fri.
Onsdag den 23.oktober
Vi havde fridag idag, så vi sov længe. Jeg vågnede dog kl .06.00 da det stod ned i stænger samt lynede og torden. Da vi stod op små dryppede det kun men solen kom aldrig rigtig helt frem. Temp holdt sig kun på de omk 20 gr. Erika fik vasket tøj, igen igen. Det er jo ikke det store man har med af golftøj, så der vaskes hele tiden. Vi skulle til Lidl for at handle, men da der er marked oppe i den hvide by, blev vi enige om at tage et kig på det, selvom vi har været der før. Det var skrumpet meget ind siden vi var her sidst.
Hoveddør lige ud til gaden af dette hus Huset ned af skråningen
Vi fik handlet og tog hjem for at få en let frokost som er den første hernede. Vi er jo altid på golfbanen ved frokosttid. Vi har dog haft 2 fridage, men her har vi spist frokost ude i byen.
Til daglig læser jeg stort set ikke bøger, men på de lange campingture og så hernede kan jeg godt lide at læse. Bog nr 2 er ved at være slut. Det er bogen om racerkører Tom Kristensen og alle hans Le Mans sejre m.m. Dejlig afslappende.
Nogle Englænder har kørt rundt og filmet området her hos os i Mojacar. Film 1 er fra og omkring golfbanen. Film 2 er hele vejen langs Mojacar Playa. Film 3 kommer de ude fra Turre og kører ind forbi hvor vi bor (i filmen kl 14.22.07 på venstre side) og kører ind til Garrucha hvor vi handler i Lidl. Film 4 kører de op i Sierra Cabrera hvor Erika og mig var sidste dag hvor vi havde fri. Linket til YouTube er her.
Torsdag den 28.oktober
Dagens hul 13
Vi skulle ud kl 11.00 som 2 x 3 bolde, men da Ulla og Rene fra Nakskov skulle spille lige efter os, spurte vi om ikke de ville gå i en 4 bold dame og en 4 bold herrer. Det ville de godt og Leo foreslog at vi spillede om en øl på hul 19. Makker blev Leon og mig som tog et stort forspring som dog skrumpede ind til 2 point på hul 15, men derfra så Leon og mig os ikke tilbage. Rene og Leo måtte derfor give en stor øl på hul 19. De har spurt om de måtte få en revanche. Vejret var igen blevet rigtig fint og det mærkede jeg idet jeg havde en sort tshirt på. Hold nu op det var varmt. Resten af dagen/aften blev brugt på afslapning.
Fredag den 29.oktober
Dagens hul 14
Vores svigersøn har fødselsdag og vi fik skrevet til ham og ringer senere. Han ligger desværre med lungebetændelse.
Igen idag spillede vi sammen med dem fra Nakskov og Leo og Rene som han hedder, ville gerne have en revanche fra i går hvor de tabte en øl. Inden hul 16 var Leon og mig bagud med 2 point, men så tog vi fat. Jeg lavede par på dette par 5 hul. På hul 17 som er et par 3, lavede jeg en birdie og Leon en 4-2 point og dermed vandt vi igen. Leo og Rene gik banen. Rene med en skubber og Leo med bærebag. Normalt bliver dem som har vogn eller bærebag hentet nede på hul 12 og bliver så kørt op af bjerget til hul 13, men ikke idag, så de måtte gå.
Lørdag den 30.oktober
I dag havde vi en fridag. Vejret var overskyet men temp sagde 25 gr så det gjorde ikke noget. Vi stod sent op og blev enige om at køre helt ud i enden af Mojacar Playa og noget videre. Vi havde på vores badetur set et tårn langt ud på en klippe fremspring som vi ville se. Først kom vi til Torre de Macenas, som er et fort fra først i 1800 tallet. Det er dog lukket for offentligheden.
I rundkørslen ind til dette sted var der nogle utrolige flotte lejligheder med vagter idet det var et lukket område, men lige ved siden af, halvfærdige bygninger som der står utrolig mange af hernede. Noget af en kontrast.
Vi kørte videre ud af en lille grusvej og overalt hvor man kommer hen, står der autocamper fra Sverige, Tyskland, England m.m. De finder de mest afsides kroge og camperer. Et stykke ud af grusvejen parkerede vi bilen og begav os resten af vejen til fods ud til Torre del Pirulico som endgang i 1800 tallet var et udkigspunkter, så man kunne holde øje med skibe mellem Carboneras og Mojacar. Herude blæste det kraftig.
Grusvejen ud til tårnet Torre del Pirulico
Udsigt over havet Udvendig bag Erika går en trappe helt op i tårnet
Vi kørte derefter en tur i Lidl, idet de havde 12 øl på tilbud til 1,78 euro. Vanvittig billig. Frokost fik vi på altanen. I aften har Jane og Leo inviteret alle, også Birgit og Laust samt Karin og Rene ind til spisning. Billeder derfra senere eller i morgen.
Søndag den 31.oktober
Det var varmt idag. Temp sned sig op på 30 gr. Dagens hul 15
Leo ville gerne kører idag p.g.a. Varmen og da Ølholm, Rita og Erik skulle ud lige før os, gik vi 4 damer og 4 herrer. Det var meningen at Bente og Leon skulle spille med John og Elsa, men de havde meldt afbud, så de kørte selv. Vi mænd ville spille om en øl og smed bolde op. Jeg trak Per. Det stod meget lige helevejen rund, dog lavede Per en 3 på banens sværeste hul og fik 5 point og den føring hentede Leo og Erik aldrig. Øllen fik vi på hul 19
Erika og Jane Her venter vi stort set altid på hul 9, men så er der også øl og spisetid
Mandag den 1.november
Dagens hul 16
Som altid har vi jo 2 starttider. Den ene med en 4 bold og så Leon og Bente i en 2 bold. De kørte selv i går, så Erika og mig tilbød at køre selv idag. Det blev så de 4 der kørte sammen. Inden vi slog ud kom Berit og Allan fra Middelfart som også kun skulle spille i en 2 bold. Vi tilbød dem at de da kunne gå med Erika og mig. Vi havde en hyggelig runde. Erika overgik sig selv med 41 point. Mit var røv og nøgler. Jeg prøvede en del nyt på nogle af hullerne og fandt da også ud af at bruge mit 5 jern på nogle par 3 huller. Det var utrolig trygende varmt idag og vi fik da også en lille byge på hul 18, men det var det. Resten af dagen ren afslapning. I morgen er der match.
Videre til Del 4 ved at gå om på forsiden