Long Stay efteråret 2021 Del 2

Tirsdag den 19.oktober

Så er det allerede gået en uge her i det Spanske og med masse af godt vejr som ligger mellem 25 og 28 gr.

Idag var igen en fridag, men Rene havde spurt om der var nogen som ville med ham ud, idet flere af de andre tog op for at se olivenlunden og produktion. Leo og mig ville gerne med ham ud og spille. Jane og Erika var så lidt ude at handle og hygge sig mens vi tog på golfbanen. Skulle nok have holdt min fridag. Kunne godt mærke at kroppen var brugt, men det gik.

Dagens hul idag er hul 6.

Hul 6 på 326m fra gul og 277m fra rød. Hele højre side er out of bounds

Det var en frygtelig ventetid på alle huller hele vejen rundt. Vi var kun os 3, men brugte over 4,5 timer.

Resten af dagen og aften blev brugt på bare at slappe af og se noget tv. I morgen er der match og fest.

Onsdag den 20.oktober

Vores kære datter Rikke har fødselsdag i dag og tænkt at hun bliver 47 år. Vi fik sendt en hilsen og Facetimer senere. I dag var det match og vi var første bolden som skulle ud. Vi kom i bold med Hanne og Jørgen Andersen fra Sjælland som vi har spillet med før. Vi slog ud allerede kl. 8.36 og måtte da have en trøje på til at starte med.

Dagens hul som er hul 7. Fra gul 310 og fra rød 265. Svært hul da der out hele højre side og i udslaget er palmerne i vejen, samt en grøft på tværs.
Vi har stadig en trøje på her på hul 3 hvor solen er på vej op

Erika kom ind med 31 point og jeg med 36. Der er præmie overrækkelse kl. 16 ovre på hul 19, så må vi se hvad det kan blive til.

I aften er der stor fest oppe på Dolje Vita da RSB holder fødselsdag. Vi skal have en 3 retters og så med musik og dans. Amin Jensen kommer også og underholder. Billederne derfra kommer nok først i morgen – HIK

Så var der tid til RSB fest henne på restaurant Dolce Vita. Vi var ca 60 golfspiller med til festen og sikke en aften.

Fantastisk aften, speciel med Amin Jensen. Hold nu op hvor kan han synge

Det var ingen af os som havde troet at Amin Jensen var så god. Hold nu op en optræden. Han kom med jokes og sang både operaer sange m.m. Helt fantastisk

Torsdag den 21.oktober

Dagens hul

Hul 8 som er et par 4 hul. Fra gul 315m og fra rød 268. HCP nøgle 2 idet der er en grøft tværs over i drivet

I dag byttede vi lidt rundt og vi spillede med Ingeborg og Per. Det var varmt idag, meget varmt og ingen vind som dog kom sidst på runden. Efter runden en øl på hul 19, ellers bare ren afslapning for os selv. Her kl 22 kan vi stadig sidde ude i shorts og T-shirt. Super aften

Fredag den 22.oktober

Dagens hul er hul 9

Hul 9 som er et par 3 hul på 162m fra gul og 143m fra rød. Svært hul idet det hele skråner over til højre

En rigtig skidt runde idag. Bøvler også med ondt i ryggen så det bliver dejlig med en fridag fra golfen i morgen. Allan og Anne Grethe er kommet et smut herned oppe fra deres hus syd for Alicante og bor inde ved Jane og Leo. Vi var inde ved dem for at få en øl. I dag havde de meldt regn, men her kl. 17 har vi ikke fået noget endnu, selvom det bulder i det fjerne. Allan og Anne Grethe sagde at de havde kørt i regnvejr næsten hele vejen ned til os. På golfbanen havde vi det fineste vejr, men nu er det meget blæsende. Nu må vi se om der kommer noget regn. I aften kommer Bente og Leon og spiser hos os.

Så fik vi alligevel regnvejr med lyn og torden

Lørdag den 23.oktober

Så fik området endelig regn efter flere ugen med tørke. Det regnede stort set hele natten med kraftig blæst. Her til morgen skinner solen flot igen. Nattens blæsevejr har givet store bølger, så surfer fra nær og fjern valfarten her til stranden for at surfe på de store bølger

Der var mange surfer på havet

Som skrevet før, så havde vi en fridag idag, og den blev brugt på bare at slappe af og se om jeg kunne få gang i ryggen igen. Vi kørte en tur ud til den gode badestrand som jo ligger lidt gemt bag en tange for ellers var bølgerne for store. Det var skønt med en tur i vandet. Erika har ikke badetøj med. Bagefter kørte vi hjem og gik op i centeret for at få vores frokost. Resten af dagen og aften bliver brugt på bare at slappe af og læse. Temp idag er 28 gr

Søndag den 24.oktober

Da Anne Grethe og Allan stadig er her, kunne vi gå 3 x 4 bolde. Vi spillede idag med Rita og Erik.

Dagens hul 10 som er et par 5 hul fra gul 476 og rød 404. Her må man ikke komme for meget til højre og fairway skråner ned mod venstre. Hcp nøgle 3

Det blev en super runde hvor Erika kom ind med 35 point og jeg med 36. Rita overgik os med 37 point. Vi kørte alle hen på Den Belgiske for at få en øl og en frikadelle pølse. Ellers stod den på golf i fjernsynet og afslapning resten af aftenen.

Mandag den 25.oktober

Dagens hul 11.

Hul 11 er banens sværeste. Par 4 hul fra gul 302 m og rød 257. Smal fairway som skråner en hel del til højre og så ned af bakken. Bolden skal helst lande godt i venstre.

I dag spillede vi 4 damer og 4 herrer, idet Allan og Anne Grethe har deres sidste dag her, så det var Jane, Anne Grethe, Bente og Erika i dame bolden. Ikke den store scorer idag. Allan, Leon og mig kom ind med 31 point og Leo mindre. Efter runden en kold øl henne på hul 19. Ellers afslapning resten af dagen. Min ryg driller mig stadig. Har svært ved at komme ud af sengen, få strømper på m.m. Om morgen. Jeg smører ryggen hver morgen med Cannabis creme og tager noget smertestillende. Heldigvis har jeg ikke de store problemer med at svinge køllerne, men svære ved at bukke mig ned. Nu har det varet over en uge så håber det bliver bedre. I morgen er der match

Videre til del 3 på forsiden