Long Stay Spanien 2019

Så skal vi igen 1 mdr på golftur til Mojacar i Spanien og samme sted som sidste år.

Jeg vil med denne side holde børn, venner og familie opdateret på hvordan det går hernede. Det er ikke sikkert at jeg får opdateret hver dag, men vil prøve.

Så er kufferterne ved at være pakket

Turen blev bestemt allerede i sommers 2018 og skulle igen være sammen med de andre 3 par. Vi skulle afsted mandag den 25.februar med afgang kl. 10.25 fra Billund. Vi havde bestilt priori til flyet, som betyder at vi må have 20 kg bagage, 20 kg golf udstyr og 10 kg håndbagage, samt at vi måtte gå ombord på flyet før de andre.

Pris for fly incl. golfbag, kuffert og håndbagage 3935, kr for os begge.

Ophold i stor lejlighed med 21 x golf og golfbil 1835 EURO for os begge

Billeje for 1 mdr med alt 365 Euro

Rikke skulle køre os til lufthavnen, da hun jo arbejder tæt på. Der var ikke megen plads til hende i bilen, med alt det vi skulle have med, men det gik. Rikke låner så bilen i den mdr vi er væk. Pas nu godt på bilen Rikke ?

Vi havde længe snakket om at jeg skulle have en ny kuffert, når nu vi var afsted i 1 mdr, idet det kræver både tøj til at gå i byen med og så en masse golftøj. Dog har vi vaskemaskine i lejligheden, så helt galt går det ikke. Lært fra sidste år, havde vi fået pakket tøjsnor og klemmer. Jeg havde ligeledes været ude og invisterer i en Netger Wifi forstærker, da vi kan huske fra sidste år, at nettet ikke altid er lige stabil, så håber med den at vi kan få ordentlig net. Skulle jo gerne følge med i Dansk fjernsyn. Nu er det jo sådan at alle de kanaler man har derhjemme kan tages frit med rundt i hele EU, så kan vi jo stadig følge med i f.eks. Badehotellet m.m.

Vi mødes med de andre i lufthavnen for sammen at få vores morgenkomplet

Morgenmad i lufthavnen
Så er vi ved at være klar til afrejse
Så er flyet ankommet

Mange af de billeder jeg kommer til at lægge ind, vil minde meget om dem fra sidste år, men lidt nyt kommer der da.

For at se præcis hvor vi er, er her et billede af kysten i Spanien

Her ved pilen bor vi lige ud til Middelhavet

Vi lander i Alicante lufthavn til 21 gr. og får her alt vores udstyr. Vi havde som sidste år, bestilt bil ved Margits biludlejning til 365 euro for en mdr. Bilen holder klar lige ude for ankomsthallen og skal betales kontakt. Vi fik en Renault Senic og det gjorde Ingeborg og Per også. Jane og Leo fik en ældre Rover og Jensen en ældre Volvo.

Vores Renault lejebil

Vi ankom til vores lejlighed kl. 17.15 og blev mødt af Birgit fra RSB golf. Vi fik sammen værelse som sidste år, da jeg havde bedt om dette og Jane og Leo ved siden af os. Alle de andre fra Birkemose golfklub som kom en uge før os, bød straks på en kold øl. Vi fik hyggesnakket og Birgit fortalte lidt info. Det blev hurtig overstået, da vi skulle ud for at handle mad, øl vin m.m. Vi fik aftensmad hver for sig og fik skal også set badehotellet. I morgen står den på golf.

Vi er ved at få pakket ud efter at have fået handlet ind

Vi stod op til det smukkeste vejr, dog var der noget kold her fra morgenstunden. Vi var nede i receptionen for at hente en kaffemaskine. Vi havde en golftider til kl. 10.20 og jeg havde taget lange bukser på, men hold nu op det blev varmt op af dagen

Damerne på 1. Tee hvor der endnu var noget kølig

Man kunne godt mærke rusten efter en lang vi lang vinterpause, men jeg kom dog ind med 28 poient og Erika med 24.

Så er vi klar på hul 3 med denne flotte udsigt

Efter en dejlig dag på golfbanen kørte vi igen ud for at handle, men denne gang hen til Macadona hvor jeg også lige skulle have en flaske Rom.

Nyder lige det gode vejr på altanen

Som altid mødes vi alle ( ca. 24 personer) ude på græsplænen hvor vi havde drinks og øl med. Her sad vi 11/2 time og hyggesnakker.

Kl 16 møde på græsplænen med alle de andre. Daglig begivenhed ?

Erika er nu igang med aftensmaden og derefter mødes vi 4 par inde hos Jane og Leo til aftenskaffe.

Så er det blevet onsdag den 27.februar og vi havde en tidlig til til golfbanen. Der er ikke det store at skrive om idag. God runde golf, hygge på græsplænen og så en gåtur hen i centeret hvor Fru. Andersen fik købt nye øreringe og et vedhæng til halskæder. Her til aften hygger vi hver især med at se fjernsyn. Jeg lægger her nogle billeder op fra dagens golf.

Så blev det torsdag den 28.februar. Ja tiden går hurtig. I dag skulle vi meget tidlig ud og spille, nemlig kl. 8.10. Erika stod op allerede kl 6 og da var det stadig mørkt, men ved morgenmaden tog jeg dette smukke billede over havet. Det var meget koldt her til morgen, så jeg tog lange bukser på, men de korte kom med på golfbanen, da vi ved at det bliver varmt.

Så er solen så småt ved at stå op

Vi var allerede inde kl. 12 og sad så ude i klubben og fik en øl. Eftermiddagen blev brugt på drømmesengen med at tage sol. Her ved spisetid er Erika igang med bage kartoffel og koteletter m.m. til en god gang aftensmad. I morgen er der så Tunering og vi ved endnu ikke hvem vi skal spille med, men får en mail senere i aften.

Fredag den 1.marts

Så var det match dag med RSB golf. Erika og mig blev sat i bold sammen med Anne Lise og Bjørn som også er fra Birkemose golf.

Bjørn, mig, Erika og Anne Lise

Normalt er det Birgit som er match leder her i Mojacar, men da hun P.g.a. sygdom var nød til at rejse hjem til DK, var det ejeren af RSB golf, Pia som stod for dagens match

Vi havde en rigtig hyggelig golfrunde, men Erika kan slet ikke få spillertilgang at glide. Hun er så træt af det. Jeg må se om ikke vi kan få hende på rette køl igen. Jeg spillede en nogenlunde runde og kom ind med 30 point.

Vi skulle så alle mødes kl. 18.30 ovre på resturant Neptun til præmie overrækkelse. Vi var blevet opdelt i en A, B og C række hvor der var 4 præmie i hver række. Jeg var så heldig t få en 4 præmie i A rækken og fik 1 fl rødvin

Præmie overrækkelsen

Bag efter præmierne gik vi ind for at få en 4 retters menu med 1 glas vin til for 15 EURO. En rigtig hyggelig aften i godt selvskab. Fik hilst på Birgit og Hans som var her sidste år hvor vi fik spillet sammen. De skal være her i 10 uger, så dem skal vi nok få hygget med.

Fælles spisning med alle som var med i matchen.

Lørdag den 2.februar

I dag havde vi fridag fra golf og var blevet enige om at tage til byen Vera hvor der var marked. Byen ligger ca. 11 km her fra hvor vi bor. Vi fik slentret rund på marked uden dog at købe det helt store. Erika fik endnu et tørklæde som hun har jeg ved ikke hvor mange af, men åbentbart ikke lige denne ? Vi ville så have en ølpause, men fandt ikke rigtig et sted og blev derfor enige om at køre op til golfklubben Vale Del Este Som vi skal spille på torsdag.

Ølpause i golfklubben Vale Del Este

Vi kørte derefter hen til Lidl for at handle til fælles spisning til aften hos os.

Erika og mig fik frokost på altanen i det flotte vejr. Her til aften havde vi så fællesspisning med tapas hos os med masse af god rødvin til. I morgen er det igen golf på programmet

Fællesspisning hos os her til aften

Søndag den 3.august

I dag skal vi først på golfbanen kl. 13.30, så jeg kørte en turnéen langs stranden og ellers nød vi det gode vejr på altanen.

Et kig hen langs Strandpromenaden i Mojacar

Vi havde en super golfrunde. Jeg tog Erika med på Drivings Range for at se hvad hun lavede af fejl og fik rettet en del på hende. Hun fik spillet il at køre og var endelig glad for golfspillet igen. Jeg havde en runde i 34 point så det kørte bare.

Vi kom ud før tid, så vi kunne fint komme hjem og se det store karneval optog som gik her forbi og ud langs stranden

Erika står lige unden de 2 rr i Pierre

Mandag den 4.marts

Så er der allerede gået en uge af vores ophold. Vi var tidlig på golfbanen idag og den første halve tide var det hundekold, men så stod den på shorts og T-shirt resten af dagen. Mit spil er stadig super, mens det kniper med Erikas, men det skal nok komme. Ellers har vi bare nydt resten af dagen. Erika ligger lige nu og tager solbad. I aften skal vi så se sidste afsnit af badehotellet i aften.

Tirsdag den 5.marts

For jer som ikke spiller golf kan dette være lidt træls at læse, da vi jo stort set kun spiller, drikker, hygger og er ude at handle. Det samme i dag. Jeg var træt. Kunne godt mærke at kroppen var noget brugt og når man så tænker på at vi har 3 uger endnu, men det skal nok gå. Jeg spillede også derefter, men hvad, vejret var super. Vi kørte ud og handle i det lokale supermarked efter golfrunden og sad senere sammen med de andre 21 ude på græsplænen til en drinks som vi gør hver dag. Resten af aftenen går med at se dansk tv.

Erika i baggrunden i det lokale supermarked

Onsdag den 6.marts

Vi skulle tidlig ud idag. Kl 8.16 og de har meldt blæsevejr. Det var heller ikke så megen sol idag, men Temp fejlede ikke noget. Idag fik Erika spillet til at køre og vi kom begge ind med 32 point.

Omkring middag begyndte det at blæse op, men da var vi færdig med golfrunden. Vi blev enige om at køre hen på Don Pedro som er en lille Belgisk bar, med en masse gode belgiske øl på menu kortet

Fredag er der igen match og den resturant hvor der er præmie overrækkelse har vi spist på sidste år og det var ikke noget at skrive hjem om, så derfor kørte Erika og mig ind på den resturant som ligger lige uden for døren for at bestille bord til os 8 til efter præmie overrækkelsen.

Torsdag den 7.marts

I vores pakke har vi 20 gange golf. Det vil sige at vi skal have 2 fridage hver uge. I dag har vi en fridag, men hvad gør de skøre golfer – de booker tid på en anden golfbane. Prisen er 100 euro for 2 personer når vi bestiller gennem vores golfbane hernede og får dermed rabat, men til den pris gælder det at man først kan booke efter kl. 14 så det gjorde vi. Formiddagen blev brugt på at køre ind i byen Garrucha et par km herfra, hvor vi gik og osede. Når vi er på hul 4 på golfbanen kan vi se den en lastbil efter den anden køre ned på havnen med sand/grus hvor det bliver læsset på store skibe. Skibene ligger i kø uden for havnen og venter til det bliver deres tur. Det bliver så derefter sejlet til Sahara og så er det igen gang løgn. Dernede er deres sand for fint til at bygge med (beton m.m.) så derfor kommer det herfra. Der kører ja, måske 10p lastbiler i pendulfart hver dag.

Nå men vi kørte så op til golfbanen Valle Del Este som ligger i et stort Resort lidt inde i landet men ikke mere en 13 km fra os.

De første 9 huller gik rigtig fint hvad tiden angår. Men da vi kom til bagni hvor der en lang lang kø og ventetid. Marshall kom og sagde at vi da kunne spille forni igen så vi ikke skulle vente, men som jeg sagde til ham, var vi kommet for at spille og se hele banen, men da vi også har booket til torsdag i næste uge kan de godt glemme dette. Det blev koldt til sidst på runden og vi var først hjemme kl. 19. Jeg havde en kanon runde i 36 point. Erika i 24 poient.

Fredag den 8.marts

Så var det igen match dag. Pudsig nok, så blev vi igen sat i bold med Ingelise og Bjørn. Der var hele 76 deltager, alle fra RSB golf, så det var mange.

Vi holder og venter på hul 3

Vi havde en dejlig runde, dog med megen ventetid, men vejret var bare kanon. Jeg spillede igen godt og kom ind med 34 poient og Erika 27. Jeg spiller i A rækken og Erika i B rækken. Men det var ikke nok til præmie. For at få præmie, skulle man have 35 poient eller højere. Vores rejse makker Leo, snuppede 1.pladsen i A rækken med 37 poient. Han vandt ligeledes tættes flaget og fik også ekstra præmie for at have lavet en Eagle, så han snuppede det hele. Bag efter havde vi reseveret bord på Italien for at spise pizza.

Lørdag den 9.marts

I dag havde fri fra golf og Erika og mig blev enige om at køre en tur op i landet til Fort Bravo og Fort Apache som er 2 gamle western byer som har været film kulisse til en række western film med bl. a. Clint Eastwod, Bud Spencer, Indiana Johnes m.m. Turen derop var ca 70 km og på vejen kørte vi forbi kæmpe store marker med oliven træer så langt øjet rækker. Vi besøgte også byen Tarbenas hvor vi gik en tur i byen

Vi kom til skiltet hvor der stor indgang til Fort Bravo og kørte ind. Fik betalt indgang og kom lige til tiden hvor der var opvisning. Rigtig hyggelig, selvom det hele blev sagt på Spansk. Blev endda hevet ind i spillet som fange ?. Vi fik en øl inde i salonen.

Vi blev enige om at køre videre, men jeg syntes at have set, at der var noget andet, nogle km længere ude af vejen. Det viste sig at dette var Fort Apache, som var i stil med det første, dog i en meget bedre stand og så med en stor dyrepark. Nu var vi kørt så langt, så vi betalte indgang og gik også derind. Denne gang kom vi midt i en Forestilling hvor de var igang med at hænge en forbryder ? Vi brugte også her en del tid, både i western byen og i dyreparken

På vejen hjem tog jeg lige dette billede af byen Sobas, hvor stort set hele byen ligger på en bjergtop. Til aften var vi blevet inviteret ind til Ingeborg og Per til spisning

Søndag den 10.marts

Vi skulle først spille golf kl. 14.30 så jeg var oppe i byen for at købe kylling, idet Jane og Leo kommer og spiser til aften. Jeg har et lille væddemål med Bjørn om at vi skulle en tur i Middelhavet. Dette gjorde jeg her i formiddags, mens Erika filmede. Jeg glemte dog at få mine briller af inden jeg sprang i vandet, så nu går jeg rundt uden briller. Hold nu op jeg er på den. Jeg ringede til Rikke for at få hende til at køre hjem til os, hvor jeg har et par skærmbriller. Det er jo bedre ind slet ingen. Hun skulle så køre til Vester Nebel til Rita og Erik som rejser herned i 1 uge og tar dem med. Erika var så uheldig at vælte ude på golfbanen så hun måtte opgive at spille videre. Hendes fingre er meget hævet og blå.

Så kommer Erika ikke på golfbanen de næste dage ?

Vi venter på golf biler inden vi kan komme ud. God runde med 35 poient

Mandag den 11.marts

Erika,s hånd var blevet mere hævet og mere blå, så hun valgte at blive hjemme fra golf. Hun gik nogle turer ned til stranden for at kigge efter mine briller, men nej. Flere af dem her fra Birkemose kigger også ved stranden, men det er håbløs. I dag kom Erik og Rita og havde mine skærmbriller med og det er trods bedre en ingenting. Jørgen Larsen lavede en hole in one i dag, så dette skulle fejres på vores normale mødested kl. 16 ved poolen.

Så gav Jørgen øl til alle her ved poolen. 8 af alle dem er ikke fra Birkemose, resten er ?

Tirsdag den 12.marts

Erika spillede igen golf og hun klarede sig godt med den dårlige hånd. Vi havde Rita og Erik med ude, som jo kom igår. Efter en rigtig dårlig runde i går lavede jeg igen 35 poient og Erika 27, så var godt gået af hende. Efter runden kørte vi hen på den Irske for at få en øl.

Jeg troede at de her i Spanien sprøjtede for ukrudt, men her er green keeperen igang med at grave kløver væk fra banen
Rita, Erika og Ingeborg på hul 13

Onsdag den 13.marts

Vi skulle tidlig på golfbanen idag. Kl 8.15 slog vi ud og vejret var perfekt. Jeg havde desværre fået en sort T-shirt og sorte shorts på, så det blev en varm omgang. Vi nød en øl i klubhuset og kørte så hjem og fik frokost på vores altan. I aften kommer Bente og Leon ind og spiser hos os.

Torsdag den 14.marts

I dag havde vi en fridag fra golf og det trængte kroppen også til. Vi var 3 par som tog bussen op i den hvide by Mojacar, som ligger på en bjergtop. Vi osede rundt i byen med indlagte ølpause og blev så enige om at gå hele vejen hjem, dog holdt vi frokost i centeret på Playa Mojacar. Her til aften blev Erika og mig inviteret ind til Rita og Erik til aftensmad sammen med Leo og Jane som de jo bor hos

Fredag den 15.marts

Som alle fredage, så var der igen match, hvor Pia fra RSB golf sendte os ud i hold. Vi kom i bold med Bente og Leon. Vejret var bare super, uden ret megen vind.

Erika og Bente på hul 13. Pragtfuldt vejr

Her kl. 19.30 skal vi hen på den resturant som ligger her ved siden af til præmie overrækkelse. For 15 Euro kan vi også spise der, men da menuen er fisk og kylling, tager 8 af os længere ud af kysten til El Gaucho for at få en god steak. Mange af de andre herfra har været der og roser stedet. Det blev igen en præmie til mig i A rækken. Birkemose folkene tog stort set alle præmierne ? Efter overrækkelsen kørte vi til El Gaucho hvor vi bestilte en god steak med pepper sovs, pommes og til at starte med, en slags meget tynd pizza med ost m.m. Hold nu op det hele smagte godt.

Lørdag den 16.marts

Så havde vi igen en fridag fra Marina golf, men havde booket et starttid oppe i Aguilon Golfklub som ligger små 45 min kørslen her fra. Vi havde Rene og Karin med, så vi var 12 ialt til at spille. Pris pr. Person 65 euro incl. bil og heldigvis for det, da banen var utrolig kuperet og med utrolig mange slugter som tog en masse bolde. En meget svær bane

Søndag den 17.marts

I dag havde vi en start tid kl. 8.00 idet var havde glemt at booke for Erik og Rita. De andre skulle ud kl. 8.45, men i stedet for at trække lod om hvem der skulle alene ud kl. 8, tog Erika og mig denne tid. Vi kom i bold med Bitten og Johnny fra Horsens. Fin runde i godt vejr. Vi var så hurtige hjemme og fik dækket bord til 12 personer. Grunden var Erikas fødselsdag, som dog først er i morgen, men da Rita og Erik skal hjem i nat, fejrede vi det idag med Tapas m.m..

Vi fejrer Erika,s fødselsdag med Tapas

Mandag den 18.marts

Det var Erika,s fødselsdag, men det helt store morgenbord blev det ikke til, idet vi havde en golftid til kl. 8.45. Vejret havde i løbet af natten slået om, til overskyet og noget køligere, selvom det var 20 gr. midt på dagen. Halvdelen af de 22 golfere som var her fra Birkemose, rejste hjem i nat, så vi var kun 14 tilbage. Vi mødes jo hver dag kl. 16 på græsplænen og vi havde så inviteret dem alle til øl, vin og snaks derude. Erika fik en blomst af Ingelise og Bjørn. Vi sad ca. 11/2 time derude, men det begyndte at blive kølig. Jeg ville have inviteret Erika ud at spise, men de fleste resturanter har lukket om lørdagen, så vi blev hjemme.

Vi fejrer Erika,s fødselsdag på plænen

Tirsdag den 19.marts

Ikke meget at skrive om. En omgang golf, hygge på græsplænen og ellers hygge for os selv. Vejret var med både skyer og sol, men fint golfvejr

Erika ville absolut have et billede af mig med min ny købte vindbreaker ?

Onsdag den 20.marts

Igen tidlig golf, kl. 8.15 og derefter lidt ud for at handle, hygge på græsplænen og i aften vil vi ud og spise. Jane og Leo tager med. I denne uge er vejret blevet en del køligere med en del skyer og sådan skal det blive ved de sidste dage, men så kan vi glæde os over 3 super lækre uger med sol fra morgen til aften

Torsdag den 21.marts

Som jeg har skrevet, har vi 20 gange golf med i prisen, så vi skal holde 2 fridage om ugen. I dag var en fridag, men Leo havde et ekstra klip og ville spille med Karin og Rene. Der var så plads til en mere og her meldte jeg til. Vi skulle så ud kl. 13. Vi sov rigtig længe og trængte til det. Erika havde lavet morgen mad med blødkogt æg m.m. Efter morgenmaden gik jeg hen til den lokale frisør for at blive klippet. Erika og Jane hyggede sig med at gå en tur i byen med cafe besøg, mens Leo og mig tog på golfbanen. Sikke en golfrunde jeg havde. Hold nu op det kørte. Kom ind med 38 point. Til aften havde Jane og Leo inviteret os alle til spisning og her kom alle resterne af de flasker vin vi havde på bordet. I morgen er det så match igen. Håber jeg kan spille så godt igen.

Fredag den 22.marts

Så var der igen turnering og Erika og mig komme I bold med et par fra Nordjylland. Erika var blevet sat ned i C rækken, desværre, idet hun lavede 30 poient og dette var nok til en 2. plads i B.rækken men ikke noget i c.rækken. Jeg spillede igen stabilt og kom ind med 32 poient kun 1 poient fra 1.pladsen, men løb dog med 2.pladsen. Det var koldt fra morgenstunden, men blev fint op af dagen. RSB golf og præmie overrækkelsen skulle til aften foregå på Hotel Continental med stor middag og live musik og dans. RSB golf fejrede fødselsdag. Prisen var 25 Euro pr. Person incl. 1 glas vin. Tilstede ved festen var Borgmesterens højre hånd for byen Mojacar og ligeledes Direktøren for golfbanen som havde sponsoreret en del præmier.

Det blev en rigtig festlig aften med god musik og dans. Det hele sluttede kl. 24, men det betød ikke det store, idet var har fridag lørdag.

Lørdag den 23.marts

Så er det snart slut. I dag har vi en fri dag og spiller sidste gang i morgen inden hjemturen ? Vi har for første gang i de 4 uger vi har været her, fået lidt regn, så det er billig sluppet. Det er et stort Rally løb hernede som strækker sig over 3 dage og jeg fandt ud af at de i dag kørte lige uden for Carrucha på små markveje, så det tog jeg ud at se.

Søndag den 24.marts

Sidste dag her i Mojacar. Vi brugte formiddagen med stille og rolig at pakke. Vi havde købt lidt ind i den mdr vi var her, bl.a. en gryde, hynder og flere andre ting. Dette blev pakket ned i en stor taske og langt ned i et depotrum hvor vi kan opbevarer det til vi kommer igen til efteråret – jan vi har hørt så meget godt om efteråret, hvor man kan bruge poolen, sidde ude til langt hen på aftenen, så det vil vi prøve. Dog bliver det i første omgang kun sammen med Jane og Leo. Her kl. 13 skal vi ud og spille sidste gang golf og så kører vi alle i samlet flok kl. 1 i nat de 220 km op til Alicante for at aflevere bil og tage turen hjem. Vi lander i Billund kl. 10 mandag formiddag. Vi har igen haft en uforglemmelig tur og lært en masse nye mennesker at kende, men nu glæder vi os også til at komme hjem og se til børn og børnebørn.

Bjarne Marts 2019